søndag den 29. juni 2014

Vil du have en lækker, blød og velduftende hud? Så har jeg svaret!

Jeg er ikke typen der gider rende rundt med creme der er fedtet i 10 minutter før det trænger ind i huden. Jeg har simpelthen ikke tålmodighed til det, og jeg synes det er irriterende at man fedter alt ind man rør ved efterfølgende. Men! Jeg har fundet den absolut bedste hand- and body lotion fra CND. Det startede egentlig med, at jeg fik lavet gelenegle hos Tip Top Nails, hvor jeg efter at have siddet stille i en time og lugtet til alle de mærkelige lugte der nu er, når man får lavet negle - smører hun pludselig den lækreste creme på mine hænder, som bare dufter så skønt af mango og kokosnød! Jeg sad straks og drømte mig til de varme lande - og jeg måtte bare eje den creme! Jeg købte den inde i Tip Top Nails som ligger i Klargade, Odense for 135 kr! Den kan sikkert også fås i andre Tip Top Nails butikker. Der er 245 ml i, og den dufter himmelsk! Den er ikke fedtet, men alligevel bliver ens hud bare babyblød af den! 


TIP: Tag dig et langt varmt bad - hvor du bruger en skrubbehandske (kan købes i Søstrene Grene meget billigt, vi snakker cirka 10 kr), kom en bodyshampoo på handsken og skrub din hud i cirkelbevægelser, når du kommer ud af badet smører du CND lotion på, og vupti! Du har babyhud! 



TIP: Et lille smart trick til peeling af huden - du kan faktisk bruge puddersukker også kaldet brun farin! Hvis du tager en lille skål og putter den brune farin op i, og bagefter putter bodyshampoo i, blander det lidt sammen - fungerer det fantastisk som peeling til huden! Men lad dog hver med at kom det i ansigtet, da det er nogle meget voldsomme korn, i ansigtet bør der anvendes finere og mere skånsomme korn. 



Bioderma - som sendt fra himlen!

Jeg har aldrig nogensinde i mit liv oplevet så god en rens! Når du normalt står og renser din hud i 5 minutter morgen og aften, tror du at du får alt skidtet af huden, ikke? Men tro om igen! Efter jeg havde lavet mine daglige renseritualer, prøvede jeg lige at tage et skvæt af denne rens på en vatrondel og tørre efter, og der var stadig makeup rester! Denne rens kan både anvendes til øjenmakeup og til hele ansigtet. Det er også den bedste øjenmakeup fjerner jeg længe har prøvet! Du tager en vatrondel og kommer vand på - sørg for at pres ALT vandet ud af vatrondellen, så kommer du lidt af din bioderma på og holder vatrondellen på øjet i 30 sekunder, hvor du derefter langsomt laver bløde strøg nedad og efterfølgende opad. Ikke noget med at stå og tvære rundt i øjnene, det har din hud bestemt ikke godt af! Og det behøver du heller ikke med dette vidundermiddel. Og det aller bedste er, at den skal ikke skylles af! Nemmere bliver det altså bare ikke. 





Den kan købes på apoteket, du får 250 ml for 119 kr. 



Så det er både billigt og nemt! Det er noget vi kan lide. Skynd jer ud og få fat i dette vidundermiddel! 





Er du blevet solbrændt i sommervarmen? Frygt ikke, der er hjælp at hente!

Jeg var ude og sejle her den anden dag, og jeg valgte så at glemme solcremen derhjemme. Solen var ikke så skarp og jeg havde dækket mig godt til - det mente jeg i hvert fald selv. Men jeg var kobberrød i panden og på skuldrene da jeg kom hjem, det gjorde så afsindigt ondt! Jeg prøvede alverdens creme og aftersun, men intet hjalp... Indtil! Jeg fandt en skøn spray med kildevand. Intet andet kunne gøre det! Huden udtørres ikke og den bliver slet ikke irriteret, tværtimod den virker meget beroligende. Den skønne spray med kildevand er fra Avéne, den kan købes på apoteket til 74,50 kr. for 150 ml. 

Her er et link til en side hvor I kan læse om den skønne spray, og også købe den online: http://www.apotekernes.dk/av%C3%A8ne/produkter/av%C3%A8ne-thermal-spring-water

TIP 1: HUSK for guds skyld solcreme altid! Din hud har ikke godt af at blive stegt i solen uden beskyttelse!

TIP 2: Aftersun bruger man kun når man vil have farven til at vare længere, hvis du er blevet solbrændt, skal du ikke smøre det på! Det irritere huden meget mere end den er i forvejen, skaf dig i stedet for denne skønne spray! Det er et must-have i sommerperioden!